Rusmidler, tobak og energidrik

Rusmiddelpolitik Thisted Ungdomsskole

 

Med denne rusmiddelpolitik ønsker Thisted Ungdomsskole at være klare og tydelige i vores forventninger til de unge der bruger os. Rusmiddelpolitikken omfatter:

 

  • Alle rusmidler, dvs. alkohol, hash, narkotika og andre stemningsregulerende stoffer.

Tobak, snus, e-cigaretter og energidrik er ikke rusmidler, men stadigvæk forbudte i Thisted Ungdomsskole.

 

Thisted Ungdomsskole anser det for uacceptabelt, at:

 

  • de unge medbringer, indtager eller distribuerer nogen form for rusmidler på skolen eller i undervisningen/klub og andre aktiviteter. Dette gælder også for lejrskoler, ekskursioner og studieture.

 

  • de unges rusmiddel forbrug – influerer på deres deltagelse aktiviteter og i undervisningen. Dvs. at både beruselse og eftervirkninger heraf er uacceptable.

 

  • de unge medbringer, indtager eller distribuere tobak, snus, e-cigaretter eller energidrik på skolen eller i undervisningen/klub og andre aktiviteter. Dette gælder også for lejrskoler, ekskursioner og studieture.

 

 

Konsekvenser ved at overtræde ovenstående retningslinjer:

 

At være påvirket af rusmidler når man deltager i undervisning/klub og aktiviteter, betragtes som en alvorlig overtrædelse af Thisted Ungdomsskoles retningslinjer. Unge som bryder med disse retningslinjer, vil blive bortvist af en klubleder og Ungdomsskolens leder vil herefter afgøre bortvisningsperiodens varighed. Ved efterfølgende gentagelse, udmeldes den unge fra undervisningen/aktiviteten. Forældre vil altid blive kontaktet af en klubleder eller Ungdomsskolens leder, når Thisted Ungdomsskole drager en konsekvens på baggrund af rusmidler).

 

Hvis den unge overtræder retningslinjerne for indtagelse af rusmidler i forbindelse med studietur og lejrskole, hjemsendes eleven for forældrenes regning, ved førstkommende lejlighed.

 

Hvis den unge vurderes at være; alvorlig syg, stærkt beruset eller lignende, så skal man ringe 112 og herefter kontakte klubleder og Ungdomsskolens leder.

 

Hvis der foregår distribution af rusmidler, så inddrages nærmeste leder(klubleder) og Ungdomsskolelederen kontaktes. Herefter vurderes det, om det er en politisag eller det blot er forældrene som skal inddrages.

Distribution af rusmidler vil altid medføre bortvisning i en kortere eller længere periode.

 

Stimulerende stoffer som tobak, snus, e-cigaretter eller energidrik håndteres på de fleste områder helt på linje med rusmidler. Det er uacceptabelt i forbindelse med vores aktiviteter, det er farligt og det skal sanktioneres.

Sanktionerne bør starte med anvisninger og tilrettevisninger. Konsekvens af at disse ikke efterleves, kan være at klublederen eller ungdomsskolens leder bortviser den unge fra Ungdomsskolens aktiviteter.

 

HUSK

Forældrekontakten – Samtalen med hjemmet er meget vigtigt. Vi kontakter forældrene fordi vi er bekymrede for barnets trivsel og gerne vil samarbejde med forældrene omkring en løsning.

Kontakten med Ungdomsskolens leder. Barnets generelle trivsel er altid et indsatsområde og vi vil i hver situation vurdere om hændelsen berettiger til en underretning.